Skip to content

Opsætning af hylder

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Hvor skal hylden sidde?

    Allerførst skal du beslutte, præcis hvor du hylden skal sidde, og hvad den skal bruges til. En hylde til bøger er ikke lige så dyb som én til stueplanter. Prøv at holde en hylde af den påtænkte størrelse op på væggen på det påtænkte sted. Anbring hylden vandret med et vaterpas og afsæt hyldens underside på væggen.

  2. Boring i fliser

    Skal du bore i fliser, så undersøg først, om det kan lade sig gore at sætte hylden op, så du kun behøver at bore i mellemrummene mellem fliserne. Så sker der ikke noget med fliserne, og du er sikker på, at brættet er vandret. Hvis du ikke kan undgå at bore i fliserne, skal du først afmærke hullets position på et kryds af afdækningstape. Det forhindrer boret i at skride ud. Bor hullet en smule dybere end dyvelens længde, fordi den skal kunne klemme sig fast bag flisen. Derved undgår du, at flisen revner, når du strammer skruen til.

  3. Hvor mange støtter?

    Vægten af hylden med belastning skal holdes to eller flere støtter, der skrues ind i væggen. Støtterne må ikke sidde med for står afstand, idet hylden ellers bøjer for kraftigt ud. Det præcise antal støtter afhænger af hyldens længde og vægten af de genstande, den skal bære. For en hylde af 16-mm-spånplade er den korrekte afstand mellem støtterne 400-600 mm. Med 18 mm tykt massivt træ eller spånplade skal afstanden være 500-700 mm, men med 18 mm tykt krydsfinér kan du gå helt op til 900 mm.

  4. Afsætning af hullerne på væggen

    Anbring støttens overkant mod den blyantslinje, du afsatte i trin 1. Når du har afsat det første hul, så kontrollér, at støtten er lodret, før du afsætter de resterende huller. Afsæt hullerne til de øvrige beslag på samme måde.

  5. Hvilke typer skruer og dyvler er optimale til hvilke typer vægge?

    Benyt altid et bor svarende til materialet i væggen. Til små støtter benyttes 45x4-mm-skruer, og til større støtter 45x6-mm-skruer. Til hulvægge af gipsplade eller gasbeton skal benyttes specialdyvler.

  6. Trin tip

    Hvis du vil forebygge, at hylden bøjer kraftigt ud, f.eks. hvis den skal bære tunge bøger, kan du forstærke den med en træliste langs forkanten. Ud over at gøre hylden lidt pænere gør det den stivere og stærkere.

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Opsætning af hylder

4.2
4.2 of 5

210 Antal stemmer

  • 5
    138
  • 4
    32
  • 3
    7
  • 2
    12
  • 1
    21